Efter flere udvidelser og locations i Skjern rykkede butikken til Silkeborg i starten af 2022, dels for at få en bedre placering i landet og også for at få mere plads. Der er i dag over 1500 festkjoler i butikken og over 700 brudekjoler i den store brudeafdeling, hvor der er fire bruderum.
Tinas ønske er, at alle kvinder skal føle sig smukke og selvsikre i en festkjole uanset størrelse og anledning, og derfor skal der være et bredt udvalg af farver, pasforme og kjoler til ethvert budget.