Brudens mor

Brudens mor kjoler henvender sig til dig som ønsker en kjole til din datters bryllup, dit sølvbryllup eller anden stor begivenhed. Sortimentet består af festlige kjoler med ærmer og andre eksklusive detaljer. 

Festkjoler til hele livet

Brudens mor

Festkjoler er til hele livet. Vores kjoler til brudens mor er et sortiment af kjoler, som henvender sig til den modne kvinde. Kjolerne har det tilfælles, at de appellerer til kvinden, som gerne vil se smuk og præsentabel ud, og samtidig stråle til livets store begivenheder. Uanset alder eller anledning, så har vi hos TP kjoler en festkjole til dig.

Det sker ofte, at vi med alderen ændrer stil. Bevidst eller ubevidst drages vi af en stil, som er mere moden. Det kan være små ændringer i stilen eller helt andre detaljer du værdsætter, når du køber en kjole. Måske føler du dig ikke længere komfortabel i en kjole med spaghettistropper, og vil nu hellere have lidt ærme på? Det kan også være, at du ikke længere føler dig tilpas, når en kjole smyger sig helt ind til kroppen men ser hellere, at den kun fremhæver taljen eller andre dele på din krop, som du har det bedst med? Man siger, at skønheden ligger i at blive ældre og leve livet. Du får mere visdom og smukke alderslinjer i ansigtet med årene. Det i sig selv burde fortjene en fejring. 

Vores festkjoler er designet til at omfavne skønheden i kvinder, uanset alder, og fremhæve den enkelte kvindes unikke stil. Fra det klassiske snit til moderne detaljer.
I vores store udvalg af kjoler fra Brudens mor sortimentet, har du mulighed for at finde den kjole, som netop kan få dig til at føle dig tilpas, unik og strålende smuk. Vores festkjoler til modne kvinder er ikke kun smukke, men også behagelige at have på. Kjolernes materialer er bløde og tillader fri bevægelse. Hver kjole passer og fremhæver dine bedste træk, så du kan føle dig selvsikker og fri til at nyde festlighederne.

I udvalget af Brudens mor kjoler, finder du festkjoler, som er tidsløse og derfor aldrig går af mode. Vælg mellem smukke og klassiske snit, sofistikerede farvepaletter og diskrete detaljer. Kjolerne er skabt til at skabe et elegant og mindeværdigt look, der passer til enhver festlig lejlighed.

Bryllupsgæst som brudens eller gommens mor

Det kan være en jungle at finde rundt i de utallige traditioner, som forbindes med bryllupper. Vi har derfor samlet nogle grundlæggende tips til dig, der er mor til bruden eller gommen og er i tvivl om, hvad du kan tage på til dit barns bryllup. Det er en god idé at snakke med din datter eller søn og spørge, hvad de vægter højest til deres bryllup. Ønsker de, at du som brudens eller gommens mor er mere traditionelt klædt på? Eller har det ingen betydning for deres kærlighedsfest, hvad du har på af tøj? Vores liste er en guide til dig, der har et barn, som helst ser, du følger de traditionelle retningslinjer.

Undgå hvid kjole

En hvid kjole er kun til bruden og bør derfor ikke bæres af nogen som helst andre gæster til brylluppet heller ikke af brudens/gommens mor. Desuden er det en god idé at undgå farver, som læner sig op ad den hvide. Såsom beige, elfenben, gråhvid og andre lyse pastelfarver. På bryllupsdagen er det brudens tid til at stråle og være i centrum. Det er derfor bedst, hvis gæsterne træder mere i baggrunden og ikke overstråler bruden.

Undgå sort kjole

Som brudens eller gommens mor er det også bedst at undgå at bære en sort kjole, da farven kan associeres med sorg og alvor. Brylluppet er en glædelig begivenhed, og det kan let blive misforstået, hvis du kommer i sort kjole. Brug hellere nogle andre farver, så du bidrager til den festlige stemning. Er du mest til mørkere farver, kan du eventuelt klæde dig i farverne navy blå, mørkegrøn eller lilla.

Skab sammenhæng mellem din kjole og brylluppet

Det er godt at vælge en kjole, der passer til brylluppets overordnede stil. Er dit barns bryllup formelt, og har bruden og brudepiger gulvlange kjoler på, vil det være bedst at følge stilen og vælge en mere formel kjole. Hvis brylluppet er mere afslappet, kan din kjole også være det, men den skal stadig være stilfuld, præsentabel og passende til et bryllup. Har bruden derimod valgt en helt simpel brudekjole, er det bedst, hvis du gør det samme og går efter et mere enkelt og simpelt udtryk.

Generelle råd til kjolen

Det er vigtigt at huske, at brylluppet handler om bruden og brudgommen. Derfor bør du vælge en kjole, der er elegant uden at være overdådig. For at undgå at overstråle bruden, er det generelt en god idé at vælge en kjole, som har et enkelt og rent design. Lad være med at bruge for mange smykker og overdrevent tilbehør. Husk dog, at du gerne må overstråle de andre gæster. Vis stolt, at du er mor til bruden eller brudgommen. Det er tilladt for netop dig at overgå de andre gæster til brylluppet.

Elegance og enkelthed i kirke

Hvis brylluppet finder sted i en kirke, er det vigtigt at vælge en mere enkel og elegant stil, som respekterer religiøse traditioner. Undgå f.eks. dybe halsudskæringer, der kan virke uhensigtsmæssige i en kirke.

Kom forbi TP Kjoler og lad os hjælpe dig

Hos TP kjoler forstår vi, hvor vigtigt det er at finde den perfekte kjole. Vi har kyndigt personale, som står klar til at hjælpe og rådgive dig. Uanset om du har brug for vejledning til kjolevalg i forhold til kropstype eller begivenhedens tema, så kan vi hjælpe dig. Vi ønsker, at du får en behagelig shopping oplevelse, og at du ender med at vælge den helt rigtige kjole, der får dig til at være selvsikker og tilpas på den store dag. Kom forbi den fysiske butik i Silkeborg.
OBS: Der er et begrænset udvalg i butikken. Kontakt butikken, hvis du ønsker at vide om en vilkårlig kjole er til rådighed i butikken.